Om salmemaraton

En stor udfordring ligger foran os: At synge os igennem alle salmebogens 791 salmer. En udfordring som vil tage de næste 2½ år!

Salmemaraton er et krævende langdistanceløb, men det skulle gerne kaste mange glæder af sig undervejs. Blandt andet glæden ved at synge sammen og tid til fordybelse i nogle af dansk digtnings smukkeste tekster.

Det er blevet sagt om Den Danske Salmebog, at den er verdens bedste. Den rummer århundreders digtere og komponisters forsøg på at give den kristne tro ord og toner.

Når man deltager i en maraton, skal der væske og sukker til, derfor vil der blive serveret vand undervejs og kaffe midtvejs i hver etape.

Vel mødt til salmemaraton rundt i alle kirkerne i Hillerød Provsti – tag din sangglade nabo med!

Yderligere spørgsmål kan besvares af din egen sognepræst! 

Forår 2012

 Se programmet for foråret 2012 her

Del os med dine venner:
Strø og Gørløse Sogne • Strøvej 56 • 3320 Skævinge