Den første stenbygning blev opført omkring 1250 af de store marksten, som ses i kirkemuren. Formentlig har en stormand taget initiativ til byggeriet. Ved en restaurering i 1970’erne fandt man en tyk egebjælke, som lå og stadig ligger over kirkedøren. Bjælken viste sig at stamme fra et træ, der var fældet før år 1000, så måske har den siddet i en tidligere trækirke.

I 1400 tallet blev der indsat hvælvinger, som senere udsmykkedes med de spændende kalkmalerier. Våbenhuset er bygget omkring 1615 i samme stil som Slangerup kirkes, mens tårnet går helt tilbage til 1500. Den ældste klokke fra 1550 blev omstøbt i 1843 den anden klokke er fra 1761.

Tårnuret er fra begyndelsen af 1700 og har kun en timeviser. Urskiven er forholdsvis ny – opmalet i 1992, og derfor har den Dronning Margrethes monogram. På kirkegården, der blev omlagt i 1970, findes en del gamle gravsten bl.a. over familier fra gårdene omkring byen. Ligkapellet er bygget i 1900. Der har i tidligere tider ligget en kirkelade ved kirkegårdsmuren, hvor heste og vogne kunne opstaldes under gudstjenesten.

 Kalkmalerierne er malet ca. 1300 (vinduesnicherne) og ca. 1575 i loftet. De blev fremdraget 1887, og restaureret i 1939 og 1974.  Vinduesnichernes malerier er af helgeninder. Hovedrummets, altså kirkeskibets, tøndehvælvede loft er dækket af slyngede blomsterranker. Rankerne udgår fra vaser ved foden af loftets støttepiller. Blandt rankerne findes:

 Pelikanen (vesthvælvet, tættest på orglet, overfor døren): Kristussymbol. Pelikanen plukker sig iflg. myter til blods og ofrer sig således for sine unger. 

Roset med barn (over prædikestolen): Fire engle i lange kjoler bærer en roset med et nøgent barn med korsstav i armene. Kristussymbol.

Lykkehjulet (over korbuen): Et hjul med konge og dronning øverst, andre personer går rundt langs kanten. Almindeligvis hører der også en død person til motivet, som også kendes fra andre kirker.

Skt. Kristoffer (på væggen af buen ind mod orglet): bærer Kristusbarnet over floden.

Enhjørning (til højre for orglet): symboliserer Kristus. På ryggen bærer den en fugl, som kan være en papegøje eller en due. Duen er symbol på Helligånden, mens papegøjen kan være et symbol på frådseri.

 Døbefonten er i sandsten og nygotisk stil, fra 1877. Tinfadet og kanden er fra 1829. 

 Altertavlen anses for kirkens fineste kunstværk. Tavlen er skåret i barok stil af slotssnedkeren på Frederiksborg, Claus Gabriel. Maleriet indsat i altertavlen er en fremstilling af Jesu sidste nadver med disciplene. Altertavlen viser fra venstre mod højre:

 Moses med tavlerne (bemærk, at det er det dobbelte kærlighedsbud fra det Nye Testamente, der står på det); engel med himmelstige; i toppen et barn tronende på jordkloden med kors og søjle i armene. Barnet træder med sine fødder på Døden med leen, og et sprællende menneske, formentlig Synden; engel med eddikesvamp på stav; Johannes Døberen med kamelhårsskind og lam i armene.

 Altertavlen er senest restaureret i 1981-83, da der også blev anskaffet et nyt antependium vævet af Grethe Balle.

 Alterstagerne er to store messinglysestager, som blev foræret til kirken af Københavns borgmester Hans Nansen i 1696. 

 Prædikestolen er fra 1625, med Christian IV’s monogram og de fire evangelister, samt kvindeskikkelser – kaldet hermer. 

Tidstavle

1100: Trækirke

1250 Første kampestensbygning

1300 Murstenstilføjelser til kirken

1325 Hvælvinger

1350 Kalkmalerier

1500 Tårnet

1550 Kirkeklokke

1551 Sølvalterkalk

1575 Flere kalkmalerier

1600 Bænke

1615 Våbenhus

1625 Prædikestol

1650 Altertavle

1664 Trappehus på tårn

1696 Alterstager

1701 Pulpitur

1720 Tårnur

1775 Bænkerader fornys

1877 Døbefont

1881 Kakkelovn

1900 Ligkapel

1903 Menighedsråd

1930 Præstestol, elektrisk lys

1960 Orgel

1970 Restaurering af hele kirkens indre

1978 Nyt antependium på alteret

1980 Sognestuen

2007 Lys på tårnet